|
Podcast fra offentliggørelse af rapport fra Teknologirådet "Brugernes it-sikkerhed"Rapporten blev offentliggjort den 22. april 2007 på Borup Højskole i København. Ordstyrer
Arbejdsgruppens medlemmer
Panel af folketingspolitikere
Du kan læse mere om projektet på projektets egen side, hvor du også kan downloade rapporten.
Blok 1: Oplæg fra arbejdsgruppenVarighed 35:20 min.Ordstyrer: Henrik Føhns
Birgitte Mikkelsen introducerede rapportens problemstillinger. Steffen Stripp præsenterede arbejdsgruppens første anbefaling, som omhandler indførslen af en digital identitet, der muliggør sikker identifikation på nettet. Jakob Illeborg Pagter uddybede behovet for en automatisering af sikkerhedsopdateringer i sin præsentation af gruppens anden anbefaling. Susanne Karstoft fremlagde den tredje anbefaling om pc-syn påkrævet, når brugeren ønsker at benytte sig af offentlige services over nettet. Nicholai Kramer Pfeiffer præsenterede gruppens fjerde og femte anbefaling. Gruppen forslår, at danske mailudbydere tilbyder mailfiltrering, der som standard er aktiveret. Endvidere bør indføres en sikkerheds- mærkningsordning af it-produkter, som tager højde for den hurtige udvikling inden for it. Birgitte Mikkelsen opfordrede, gennem sin præsentation af gruppens sjette anbefaling, til, at det bør undersøges, hvorledes skadelige hjemmesider, der fungerer som en direkte del af it-kriminaliteten, kan blokeres. Gruppens sidste anbefaling, præsenteret af Jakob Illeborg Pagter, omhandler behovet for en større indsats for at informere private brugere om fordele og ulemper forbundet med online lagring af data hos kommercielle udbydere. Blok 1: Oplæg fra arbejdsgruppen, 35:20 minutterBlok 2: Politikernes kommentarer til gruppens rapport og oplæg samt arbejdsgruppens svarVarighed 29:38 min.Mikkel Dencker (DF) så rapportens forslag som en række bud på, hvordan Danmark kan nå et stykke op mod det sikkerhedsniveau, som faktisk er indenfor rækkevidde. Mikkel Dencker påpegede vigtigheden af at tage en diskussion om, hvor grænsen mellem individuelle frihedsrettigheder og øget sikkerhed skal gå. Konkret stillede Mikkel sig positiv overfor forslagene om indførsel af digital identitet, mailfiltrering og blokering af skadelige hjemmesider, men så hellere pc-synet lanceret som en frivillig ordning. Morten Helveg Petersen (RV) understregede vigtigheden af at rejse diskussionen omkring it-sikkerhed. Morten Helveg Petersen var positivt stemt overfor mailfiltrering og mærkningsordning, men stillede sig kritisk i forhold til anbefalingerne omkring automatiske sikkerhedsopdateringer, pc-syn og blokering af hjemmesider, hvillke han rejste spørgsmål til. Blok 3: Debat mellem arbejdsgruppen, politikerne og tilhørere fra salenVarighed 50:34 min.Åben debat mellem arbejdsgruppen, politikere og salens tilhørere – heriblandt repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen og It-politisk forening.
|
Podcasting fra Teknologirådet I Teknologirådet er vi interesserede i ris og ros i forbindelse med podcastingen, så hvis du har kommentarer kan du sende en mail til webmaster@tekno.dk
Sådan henter du podcasts:
iPodder eller anden software http://tekno.dk/podcast/podcast.xml
(Bemærk at ovenstående link kun indeholder de ti nyeste filer.)
Hent til computer |