Teknologirådet
Søndag 19. maj 2013
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Eksterne Projekter

Oplægsholderguide

Debatoplæg

Debatmetoder

Høringssvar

Podcasts

Debatoplæg

Skal du arrangere en debataften? Er du lærer eller elev - eller bare nysgerrig? Her på siden kan du få en kort introduktion til de mange aspekter af "Elektronisk overvågning" og finde nyttige links til at fordybe dig yderligere. Snart kan du finde det samme om "Beriget mad", "Fremtidens undervisning og IT" og "Kørselsafgifter": I takt med, at nye projekter bliver færdige, kommer nye emner til.

Bæredygtig vækst - hvordan?
Klik dig ind på Teknologirådets temahjemmeside om bæredygtigt vækst. Her kan du få en idé om hvad "bæredygtig vækst" kan være. Læs også beskrivelsen af Teknologirådets projekt om "Bæredygtig vækst - hvordan?".

Beriget mad til diskussion
I Danmark er det i dag med få undtagelser forbudt at tilsætte ekstra vitaminer og mineraler til mad. Vi danskere får alle de næringsstoffer, vi skal bruge, fra den almindelige kost, siger sundhedsmyndighederne. Men nu er EU på vej med et direktiv, som vil skabe ens regler for berigelse i hele EU. Hvis direktivet gennemføres kan industrien markedsføre stort set alle typer af berigede fødevarer i Danmark - og vi kan se frem til bl.a. brød, slik, mel, morgenmadsprodukter, saft, mejeriprodukter, snacks, juice og sodavand med ekstra vitaminer og mineraler.

Teknologirådets temawebsite om beriget mad bliver der formuleret synspunkter og rejst en lang række spørgsmål som viser, at opgørelsen over fordele og ulemper ved at berige mad ikke har et enkelt facit.

Elektronisk Overvågning
Se Teknologirådets temawebsite for overvågning her
Klik og få information om forskellige former for elektronisk overvågning og de dilemmaer overvågningen rejser, se/hør interviewklip fra Teknologirådets video om elektronisk overvågning, læs om den lovgivning, der dækker området.

Video: Overvågningens dilemmaer
Teresa deltager i mange konkurrencer på Internet. Hun kan vinde CD'er og andre gode præmier. Men hvad sker der med de oplysninger, hun giver om sig selv for at få lov at deltage? Lisbeth arbejder i en skotøjsforretning i Svendborg. Hun er glad for videokameraet i butikken, for det skræmmer tyvene væk. Men hvad nu, hvis kameraet også zoomer ind på medarbejderne? Når børnene i Dronning Olgas børnehave leger sørger web-kameraet for, at mor og far kan følge med fra computeren på arbejde. Hvordan påvirker det børnenes leg og kan de blive fri for kameraet? Voksne installerer web-kameraer i deres hjem og sender billeder ud over internet for at vise alverden hvordan de lever. Eller hvordan en fødsel gik. De flytter selv grænserne for privatlivets fred. Vil mange mennesker gøre det i fremtiden?

Eksemplerne er alle med i en 25 minutter lang video, som journalist Peter Hesseldahl har produceret for Teknologirådet.


Valid HTML 4.01!