Emner i fokus

World Wide Views on Global Warming
Når der inviteres til klimatopmøde i København i november 2009, er det ikke kun de folkevalgte, der får mulighed for at tage stilling til fremtidens klimapolitik. Teknologirådet har søsat det internationale projekt World Wide Views on Global Warming, som giver borgere over hele kloden mulighed for at tage stilling til nogle af de emner, der skal træffes politisk beslutning om ved forhandlingerne på klimatopmødet. På et informeret grundlag med input fra eksperter indbyder Teknologirådet og de lokale samarbejdspartnere 80-100 borgere i hvert land til debat. World Wide Views afholdes samtidig i de deltagende lande i månederne frem til klimatopmødet, og resultaterne vil efterfølgende være offentligt tilgængelige online.
Projektet afvikles november 2009
Læs mere om projektet her
Og besøg på www.wwviews.org

Privatliv på Internettet – Du bestemmer selv!
Debatten om brugerrettigheder og -muligheder på Internettet er stadig i fuld gang. Brugen af diverse informations- og kommunikationsteknologier, såvel som offentlig overvågningsteknologi er sammen med IT-sikkerhed og beskyttelse af privatlivet væsentlige emner. Teknologirådet har i den forbindelse udviklet kampagnen ’Du bestemmer selv’, der skal uddanne folkeskolelever i at beskytte egne og andres personlige oplysninger på Internettet. Gennem deres aktiviteter sætter de unge nemlig elektroniske fingeraftryk på nettet og risikerer, – præcis som de voksne – at deres personlige oplysninger bliver misbrugt eller overvåget. De unge mangler imidlertid tilstrækkelig viden om konsekvenserne af deres handlinger på Internettet, og hensigten med Teknologirådets kampagne er derfor at dække behovet for oplysning og debat om privacy blandt børn og unge.
Projektet afsluttes ultimo 2008.
Læs mere om kampagnen her

Miljørigtigt byggeri
Erfaringerne viser, at et miljørigtigt hus med lavt energi- og vandforbrug, miljørigtige materialer, godt indeklima osv. kan bygges for en lille ekstra investering, som oven i købet kan tjenes ind på især energibesparelser inden for en relativ kort tidshorisont. Så hvorfor sker der ikke mere på området? Teknologirådet arbejder fra september 2007 og et år frem med et projekt om miljørigtigt byggeri. udgangspunkt i de seneste års nationale og internationale tiltag for at fremme udviklingen i retning af et mere miljøvenligt byggeri skal projektet undersøge de væsentligste barrierer for, at udviklingen kommer i gang i Danmark. Projektet skal endvidere pege på tiltag, der kan fremme miljøvenligt byggeri i praksis.
Projektet afsluttes ultimo 2008.
Læs mere om miljørigtigt byggeri i Teknologirådets magasin Teknologidebat.

Teknologi og marginalisering – er der en sammenhæng?
Teknologi har efterhånden stor betydning for oplevelsen af tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Derfor er det nærliggende at stille spørgsmålstegn ved, hvordan ny teknologi indvirker på arbejdsmarkedets evne til at rumme personer, som oplever forandringer og krav som truende i forhold til deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse spørgsmål stiller Teknologirådet med projektet ’Teknologi og marginalisering – er der en sammenhæng?’. Projektets formål er at identificere, kvalificere og debattere forholdet mellem teknologi og marginalisering, og projektet skal resultere i blandt andet en række klare eksempler på marginaliseringsscenarier – arbejdssituationer, hvor teknologi synes at indskrænke de ansattes spillerum.
Projektet afsluttes ultimo 2008.
Læs mere her

Sikkerhedsteknologi og privatlivets fred
Forskning viser, at de færreste mennesker bekymrer sig om teknologi, der overskrider privatlivets grænser, for typisk føler folk nemlig ikke, de har noget at skjule. Eksperter frygter, at dette kan resultere i, at samfundsborgerne fratages væsentlige dele af deres privatliv - dele, som det kan blive vanskeligt at genvinde, når de først én gang er gået tabt. For selv den mest lovlydige borger kan befinde sig i en situation, hvor hun ikke ønsker at blive hverken iagttaget eller sporet. Teknologirådet deltager som partner i det europæiske EU-støttede projekt PRISE, PRIvacy and Security, hvis formål er at fremme sikkerhedstiltag og –forskning, samt beskyttelse af privatlivet og andre grundlæggende menneskerettigheder. Projektet afsluttes april 2008.
Læs mere om PRISE og læs et uddrag af projektrapporten ’Scenarier om sikkerhedsteknologi og privatlivets fred’

Fremtidens langdistancetransport
I Danmark eksisterer størstedelen af de trafikale problemer stadig kun mandag til fredag fra klokken 7 til 9 og klokken 15 til 18. Det er blot fem timer i døgnet, men på europæisk plan skal den eksisterende transportkapacitet udnyttes bedre, og der bør overvejes alternativer til store milliardprojekter: broer, firsporede motorveje og bredere vejbaner. Teknologirådet er blandt medlemmerne af ’European Technology Assessment Group’, en gruppe, der er nedsat af Europa-Parlamentets institut for teknologivurdering, STOA, til at gennemføre en projektanalyse af EU’s fremtidige langdistancetransport. Projektet er tilrettelagt i tre faser med henblik på at udforme transport-scenarier for EU frem til 2047. Med projektet skal blandt andet defineres en række hovedtendenser til brug i en senere scenarieproces. Projektet afsluttes primo 2008.
Læs artiklen om Fremtidens Langdistancetransport

Fremtidens Danske Energisystem
Energisektoren i Danmark har inden for de seneste år fået nye rammebetingelser i kraft af blandt andet liberalisering og internationale klimaaftaler. Med projektet ’Det Fremtidige Danske Energisystem’ er det Teknologirådets håb at skabe en alsidig og bred debat om, hvilken dansk energifremtid vi ønsker. En række folketingspolitikere og aktører fra energisektoren har deltaget i blandt andet projektets høringer, og resultatet er et solidt grundlag for fremtidige beslutninger, der kan føre til en halvering af Danmarks CO2-udslip og olieforbrug inden år 2025. Teknologirådet har udregnet, at det faktisk kun vil koste hver enkelt dansker 300 kroner årligt at følge rådets anvisninger.
Projektet afsluttes september 2007.
Læs mere her

Lægeordineret heroin
Forsøg med lægeordineret heroin i henholdsvis Tyskland, Holland og Schweiz viser, at den narkorelaterede kriminalitet daler, og at narkomaner holder længere ud i behandling med heroin, end de gør i behandling med metadon. Alligevel er lægeordineret heroin stadig et følsomt emne i Danmark, og det var på den baggrund, at Teknologirådet i maj 2007 satte fokus på emnet med en høring, hvor folk fra blandt andet Center for Rusmiddelforskning, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere og Rådet for Socialt Udsatte blev sat stævne til en diskussion om metoden. I forbindelse med høringen blev også debatteret, hvordan forsøg med lægeordineret heroin i praksis kan gennemføres i Danmark.
Høringen blev afholdt maj 2007.
Læs mere og hør podcast fra høringen

Antibiotikaresistens
Antibiotika er en uerstattelig form for medicinsk behandling – ikke mindst når det gælder potentielt dødelige infektionssygdomme. I de seneste årtier er mikroorganismer imidlertid i stigende grad blevet resistente over for antibiotika, og det betyder, at man er nødt til at ty til andre behandlingsformer. Det tempo, som resistensen udvikles i, afhænger af måden, hvorpå antibiotika bruges og misbruges, men der er stor forskel på, hvor udbredt brugen af antibiotika er i forskellige lande. Mikroorganismerne holder sig imidlertid ikke inden for landegrænser, og derfor kan antibiotikaresistens i ét land hurtigt få betydning i andre lande. I samarbejde med STOA har Teknologirådet derfor igangsat et projekt med det formål at pege på en række konkrete politiske redskaber og initiativer, der kan bidrage til at modvirke problemet med antibiotikaresistens.
Projektet afsluttes oktober 2006.
Læs mere om projektet her.

Bæredygtig vækst - hvordan?
I september 2002 mødes verdens miljøpolitikere til topmøde i Johannesburg - 10 år efter Rio-konferencen, som satte bæredygtighed på dagsordenen i FN-sammenhæng.
De danske forberedelser har længe været i gang og fortsætter i 2002. Regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling er på plads - men der er stadig behov for, at græsrødder, foreninger, arbejdspladser og mange flere giver deres besyv med.
Hvilken bæredygtig udvikling ønsker danskerne at fremme? Hvordan når vi målene?
Du vil snart kunne finde oplæg til, hvad der debatteres under "debatoplæg".
Teknologirådets temawebsite om bæredygtig vækst.

Kørselsafgifter
Bilen, ”den rullende udestue”, er for mange symbol på frihed og status - og manges dagligdag gør at den kan ikke undværes. Mere end 70% af alle danske husstande har en bil, og der bliver kørt stadigt mere i dem. Det giver problemer med trængsel på vejene, ulykker, støj og luftforurening i boligområder, især i større byer. Kørselsafgifter, kilometerbetaling for at køre på vejene, kan måske afhjælpe problemet. Folketinget vil bruge de næste tre år og 21 mio. kr. på at undersøge det. Et dansk projekt er klar med en prototype på road pricing, et system, som via satelit gør det muligt at opkræve betaling fra bilisternes både efter tidspunkt og hvor der er kørt.
- Hvordan skal de problemer biltrafikken skaber løses? Er kørselsafgifter en mulighed, eller skal myndighederne satse på by- og trafikplanlægning, der begrænser trafikken?
- Skal der være et fælles, landsdækkende betalingssystem, eller skal hver kommune lave sin løsning? Hvad skal de evt. indtægter fra kørselsafgifter gå til?
- Skal den kollektive trafik udbygges, hvis der indføres kørselsafgifter?

Unge og rusmidler
Den senere tids debat om ecstasy og andre rusmidler afspejler stor bekymring for, hvad forskellige rusmidler kan komme til at betyde for den unge generation. Det er ikke kun unge med personlige og sociale problemer, som tager rusmidler. Ligesom de færreste begår kriminalitet og ender som sociale tabere. Flertallet af brugerne er tværtimod ganske normalt fungerende unge. De føler hverken, at forbruget har negative konsekvenser for dem selv eller andre. Betyder det, at der er behov for at nytænke den indsats, der i dag gøres for at forebygge, behandle og kontrollere de unges brug af rusmidler?

Tid og Teknologi
"Hvis bare jeg havde lidt tid, men der er så meget jeg skal nå".
De fleste kender situationen - men hvad er i grunden problemet? Er det arbejdsgiverne, der tvinger os til at arbejde for længe? Kan vi ikke bare sige fra, hvis det er så forfærdeligt at have travlt? Vi har vel meget mere tid end vore bedsteforældre til det vi har lyst til, nu hvor vi både på arbejde og hjemme har så meget teknologi, som gør livet lettere for os?
Men vi vasker tøjet oftere, end vi gjorde før. Vi kommunikerer mere med hinanden via e-mails end vi nogensinde gjorde i telefon og pr. brev. Kommunikationsteknologien gør os fri af tid og sted - men så kan vi også komme til at arbejde hele tiden.

Kommunen på Nettet
Med loven om den digitale signatur er der åbnet for, at kommunerne i langt højere grad bruger Internettet til at betjene borgerne. Hvad betyder det for dialogen mellem borgere og kommune? Skal elektronisk selvbetjening i kommunerne bruges til at give borgerne bedre service? Hvad med at udnytte det til at spare penge - og dermed skattekroner? Og hvilke oplysninger vil kommunen i øvrigt gemme om borgerne og til hvilket formål?

Elektronisk overvågning
TV-overvågning af borgerne er blevet lettere, billigere, mere effektiv og mindre synlig. Vi ved ikke, om den stopper eller bare flytter kriminaliteten. Og vi ved ikke, hvordan børn udvikler sig, når de konstant har et øje i nakken. Men samtidig kan teknologien gøre livet nemmere og tryggere for os. Det er et digitalt dilemma.
Offentlige og private virksomheder indsamler og registrerer oplysninger om os som borgere og som kunder. For at kunne yde os en bedre service, lyder argumentet. Men de får måske også oplysninger om os, som vi ikke bryder os om at få offentliggjort.
Når vi bruger Internet, sætter vi elektroniske spor. Når vi sender en e-mail fra jobbet, kan arbejdsgiveren læse med. Det er sikkerheden, der er på spil, men hvor går grænsen for privatlivets fred.

Der er mange digitale dilemmaer.Video: Overvågningens dilemmaer
Teresa deltager i mange konkurrencer på Internet. Hun kan vinde CD'er og andre gode præmier. Men hvad sker der med de oplysninger, hun giver om sig selv for at få lov at deltage?
Lisbeth arbejder i en skotøjsforretning i Svendborg. Hun er glad for videokameraet i butikken, for det skræmmer tyvene væk. Men hvad nu, hvis kameraet også zoomer ind på medarbejderne?
Når børnene i Dronning Olgas børnehave leger sørger web-kameraet for, at mor og far kan følge med fra computeren på arbejde. Hvordan påvirker det børnenes leg og kan de blive fri for kameraet?
Voksne installerer web-kameraer i deres hjem og sender billeder ud over internet for at vise alverden hvordan de lever. Eller hvordan en fødsel gik. De flytter selv grænserne for privatlivets fred. Vil mange mennesker gøre det i fremtiden?
Eksemplerne er alle med i en 25 minutter lang video, som journalist Peter Hesseldahl har produceret for Teknologirådet.
Samtidig har Teknologirådet udarbejdet et tema website om emne. Tema websitet kan ses her.

Støj
Hver tiende dansker har et hørehandicap, og problemet vokser. Flere børn får høreskader blandt andet på grund af larm i daginstitutioner. Generende larm fra trafik, byggearbejde, andre mennesker og maskiner er det miljøproblem, der berører flest mennesker. Men der er ikke megen politisk opmærksomhed på problemet.
Hvad kan der gøres for at mindske støjproblemet i børneinstitutionerne?
Hvad gør man i vores kommune for at begrænse trafikstøjen?
Hvad gør vi derhjemme - hører vi radio, mens vi spiser, spiller vi høj musik eller bruger elektriske arbejdsredskaber om natten?
Hvornår kom vi sidst hjem fra en koncert med ringen for ørerne?

Byøkologi
Halmhuse og økologiske landsbyer breder sig i landskabet. Store kontorhuse i Berlin bruger højteknologiske løsninger for at spare energi og ressourcer og skåne miljøet. Byøkologi er bæredygtige helhedsløsninger på miljø- og ressourceproblemer. Hvordan kan vi som borgere være med til at gøre boligerne og byerne vi bor i miljømæssigt bæredygtige? Er bæredygtighed et valg mellem miljø eller pengepung, eller er der besparelser i miljørigtige løsninger? Kræver det megen tid, eller kan kommunen hjælpe med at organisere arbejdet?

Gensplejsede fødevarer
Store virksomheder som Danisco og Carlsberg holder lav profil med genforskningen. Forbrugerne vil ikke spise sukker eller drikke øl med indhold af gensplejsede roer eller majs. Forskerne klager over, at genforskningen udhules i Danmark. Gensplejsede fødevarer er et område, hvor forbrugernes stemme bliver hørt.
Ved vi som forbrugere nok om muligheder og farer ved genteknologien?
Giver gensplejsede fødevarer fordele for os eller er der kun fordele for industrien?