Teknologirådet i profil - profilpapir

Samfundet har brug for konstruktiv samtale om teknologi, så synspunkter kan brydes og løsninger kan findes, som går i retning af en bæredygtig fordeling af mulighed og risiko ved teknologi.

Teknologirådet ser det som sin centrale opgave at bidrage til en bedre anvendelse og forståelse af teknologi i vores samfund, og at bidrage til udnyttelse af samfundets mangfoldige viden. Rådet bidrager ved at skabe dialog, og formidle viden og synspunkter, for derigennem at fremme en saglig politisk og folkelig debat, og at styrke den demokratiske beslutningsproces.

Kort beskrevet, har Teknologirådet til opgave at fremme teknologidebatten, vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser, og at rådgive Folketinget og regeringen.

Dette dokument præsenterer Teknologirådets opfattelse af, hvordan teknologivurdering gennemføres bedst muligt. Det er en mangesidet opgave, og dens løsning fordrer derfor et bredt sæt af forståelser og arbejdsformer, som er forsøgt indkredset nedenfor. Dokumentet er først og fremmest lavet til bestyrelsens eget brug, og kan siden hen redigeres til tekster, der retter sig mod en bredere offentlighed.

Bag denne profil ligger "Lov om Teknologirådet", bemærkningerne til loven, betænkning lavet af Folketingets Forskningsudvalg, debatten omkring Teknologirådets etablering, samt de erfaringer, der er gjort i Teknologinævnet i perioden 1985-95 og siden hen i Teknologirådet efter dets etablering i 1995. Profilen er blevet revideret på baggrund af en visionsproces, som Teknologirådets bestyrelse gennemførte i 2001. Dette dokument skal betragtes som Rådets tolkning af alle disse bidrag, med henblik på at sikre en moderne og tidssvarende institution.

Teknologi og viden i samfundet

Teknologi indgår overalt i vores dagligdag og er af stor betydning i såvel arbejde som fritid. Beslutninger om teknologi tages overalt i vores samfund.

I de små daglige rutiner anvender vi blandt andet vaskemaskine, computer, medicin, telefon. Hvilken teknik, vi anvender, er ofte op til os selv. Gennem markedskræfterne har vi således indflydelse på teknologien i dagligdagen.

Informationsteknologi og automatisering har sat markante præg på arbejdslivet gennem de sidste årtier. Genteknologi har gjort sit indtog i vigtige dele af produktionslivet. Folketinget tager meget ofte stilling til anvendelsen af teknologi - det sker for eksempel på områder som trafik, energi, landbrug, uddannelse, forskning, miljø og sundhed. Sådanne beslutninger har stor betydning for vores livsvilkår, og vil vi have indflydelse på dem, må vi - direkte eller gennem medierne - påvirke beslutningerne ved at fremføre de rette argumenter. Dermed kan forskellige grupper på hver deres måde, og på de vilkår der nu en gang findes i samfundets struktur, få indflydelse på beslutningerne i samfundet.

Teknologiske beslutninger bliver også taget, uden at vi som enkeltpersoner kan få indflydelse på det, fordi de foregår globalt eller i institutioner, der umiddelbart er udenfor vores rækkevidde. Hvis vi ønsker international indflydelse og gennemslag i forhold til den globale teknologiske udvikling, er det en forudsætning, at vi har en dansk afklaring om målsætningerne. Det gælder for mange politiske områder, som er af stor relevans for vores mulighed for at forholde os til viden og teknologi – eksempelvis indenfor standardisering, forskningspolitik, energiområdet, genteknologi og patentering, men også indenfor verdenshandelsreglerne, som allerede har stor betydning for den globale vidensøkonomi og teknologiudvikling.

Vores samfund er dybt præget af anvendelsen af viden og teknologi. I nyere tid har vi haft jordbrugssamfundet, industrisamfundet, informationssamfundet og nu tales der om videnssamfundet. For hele denne udvikling gælder det, at viden og teknologi står centralt som det, der giver muligheder, udvikling – men også som det, der skaber konflikter og medfører problemer.

I videnssamfundet er viden og teknologi afgørende for innovation, udvikling, effektivitet og værdiskabelse – og dermed for konkurrenceevne og økonomi. Men samtidig med, at viden og teknologi spiller en central rolle for samfundets udvikling, er det også viden og teknologi, der repræsenterer de vigtigste trusler. Risikosamfundet er et begreb, der dækker over, at samfundet bliver mere og mere afhængig af ekspertise, samtidig med at ekspertisens manglende evne til at give sikre svar bliver mere og mere tydelig – så risiko og usikkerhed går hånd i hånd med gevinsterne fra viden og teknologi.

Mangfoldig viden er en forudsætning for, at vi kan udvikle teknologi og sætte de rette rammer for den. Men viden er også en forudsætning for, at vi kan sætte os ud over teknologien og indrette vores samfund som vi vil – i kraft af eller på trods af teknologi. Der er viden, vi lukker øjnene for og viden, vi fører frem som ubestridelig. Vores evne til at indrette os fornuftigt begrænses af vores mangel på viden, af viden, der synes modstridende og af uenighed om viden.

For at skabe en debat, der er relevant, må man både inddrage den historiske realitet og de fremtidige muligheder. Teknologivurdering må derfor både være reaktiv og proaktiv, og forholde sig til både gammel og ny teknologi.

Hvad er teknologi?

Teknologi kan defineres som vores brug af teknik og de forhold, vi sætter op omkring dens anvendelse. Teknologi er ideelt set en løsning på et problem, men ikke nødvendigvis den eneste eller den bedste løsning. God teknologi løser flere problemer end den skaber. Anvendelse af samfundets kompetencer og viden i beslutningsprocesserne er med til at sikre den bedst mulige løsning.

Teknik kan rumme ”hardware”, men kan også bestå af ”software”. Teknik kan beskrives som ting eller rutiner, som kan beskrives, standardiseres, og udsættes for systematisk forbedring. En teknik kan med denne definition eksempelvis være et urværk, en opskrift på beton, et medicinsk præparat, en solcelle, et computerprogram, en genteknologisk forskningsmetode, en international standard for stikkontakter, eller en anvisning for behandling af en sygdom.

Forholdene omkring teknikkens anvendelse er ligeså mangeartede. Det kan dreje sig om organisatoriske forhold som f.eks. lovgivning, standarder, patenter, økonomi, forskning, uddannelse, kompetencer og netværk. Men også om en række hensyn og aspekter, som vi ønsker at inddrage, så teknikken bruges til at skabe ”det gode liv”: Eksempelvis fordeling af goder og byrder, miljø- og arbejdsmiljø, risiko, sundhed, global social ligevægt, etik og moral.

Teknologirådets mål og opgaver

Ifølge lovgrundlaget har Teknologirådet til opgave:

1. at følge den teknologiske udvikling,
2. at gennemføre udredninger og helhedsvurderinger af teknologiens muligheder og konsekvenser for samfundet og den enkelte borger,
3. at foranstalte selvstændig teknologivurdering og
4. at formidle resultatet af sit arbejde til Folketinget og til samfundets øvrige politiske beslutningstagere samt til den danske befolkning med henblik på at støtte og fremme en folkelig teknologidebat.

Loven siger desuden, at Rådet skal følge den teknologiske udvikling nationalt såvel som internationalt og foretage formidling af oplysninger om andre landes aktiviteter om teknologivurdering og teknologivurderingsmetoder, samt at Rådet er rådgivende både for Folketinget og for regeringen, som kan foreslå Rådet at tage konkrete emner op til vurdering og debat.

Teknologirådet skal bidrage til de demokratiske processer i samfundet ved at skabe situationer, hvor borgere, interesseparter, eksperter og politikere kan mødes og dele viden og synspunkter. Teknologirådets styrke er blandt andet at kunne skabe uafhængige og neutrale fora, hvor vanskelige problemstillinger kan debatteres på tværs af interesser og forskellige standpunkter.

Teknologirådet skal spille en rolle for de processer i samfundet, som fører til beslutninger om vores anvendelse af viden og teknologi. En sådan rolle kan Teknologirådet spille på flere måder, ved at:

• Skabe overblik, så teknologien sættes i perspektiv.
• Pege på nye udviklinger, så vi bliver i stand til at reagere i tide.
• Give adgang til viden, så de mange beslutningstagere arbejder på et informeret grundlag.
• Belyse emnerne fra forskellige faglige og værdimæssige vinkler.
• Synliggøre normer og bringe dem åbent i spil.
• Lave nye rum for debat, hvor problemer kan drøftes, løsninger søges og politikker skabes.
• Give en platform til dem, der sjældent bliver hørt – for eksempel den almindelige borger.
• Give indspil i form af løsningsforslag.
• Udfordre vaneforestillinger og faste positioner, myter og fordomme.

Der er behov for debat om teknologi - i hjemmet, på arbejdet, i skolen, i forsamlingshuset, i bestyrelseslokalet, i byrådet, i Folketinget og internationalt. Det vil fremme en fornuftig og fremtidsorienteret brug af teknologien. Teknologirådet kan sætte liv i denne debat ved at skabe rammer for den og bidrage med argumenter.

En bedre anvendelse af teknologi. Det er målet for Teknologirådets arbejde. Det vil sige at arbejde for en teknologisk udvikling, der er i harmoni med ønsket om et demokratisk og retfærdigt samfund, der er økonomisk, økologisk og socialt bæredygtigt.

Teknologirådet er etableret som en selvejende institution, med stor selvstændighed og uafhængighed. Rådet rådgiver og har direkte adgang til et meget bredt politisk miljø, som spænder over alle ministerområder, alle Folketingets udvalg og de decentrale politiske beslutningstagere. Teknologirådet har et direkte og tæt samarbejde med Folketinget og dets udvalg. Teknologirådets metodiske profil baserer sig på at relevante parter skal give deres bud på svarene, frem for at Rådet selv skal forsøge at stå med de endegyldige svar.

Teknologirådets arbejdsprincipper

Teknologirådets emner, målgrupper og metoder er og skal være mangfoldige. Mangfoldigheden betyder, at der ikke findes nogle universelle løsninger for, hvordan rådet skal arbejde. Rådet har udviklet nogle arbejdsprincipper, som på én gang favner bredden og muliggør sammenhæng i Rådets arbejde.

1) Det er mulighederne og konsekvenserne af teknologi, for mennesker, miljø og samfundsforhold, der skal være i fokus. Fremtidens energiforsyning kan eksempelvis være et emne for rådets arbejde, fordi det har betydning på alle leder af samfundslivet.

2) Teknologivurdering skal ikke nødvendigvis ende med et løsningsforslag; men kan synliggøre fælles opfattelser, konflikter, dilemmaer og valgmuligheder som et skridt på vejen mod en løsning. Rådet skal derfor skabe et grundlag for visioner, debat og afklaring om målsætningerne på teknologiområdet. Teknologi er ofte omgærdet af myter og fordomme. Sådanne urealistiske forestillinger om, hvad teknologi kan og gør, må betragtes som barrierer for en hensigtsmæssig teknologi. Teknologirådet skal derfor skabe modvægt til både ubegrundet teknologiangst og ukritisk fascination af teknologien.

3) Teknologirådet laver teknologivurdering, som fremmer og understøtter debat blandt de målgrupper, som skal foretage nye handlinger. Rådet ser en meget vigtig opgave i at være med til at bringe viden ind i beslutningerne og de politiske processer. Og Rådet forsøger at udvide kredsen af debattører til også at omfatte grupper i samfundet, som almindeligvis ikke engagerer sig i teknologidebatten.

4) Viden eksisterer i mange former, mange steder - hos forskere, interesseorganisationer, brugere og hos befolkningen. Rådet vil søge at inddrage viden i dens mangfoldighed og forskellige synspunkter, så en sag belyses fra flere sider. På den måde kommer mange elementer og forskellige værdisæt til at indgå i vurderingerne. Rådet skal sørge for, at den viden der skabes i forskningen bliver bragt ind i den offentlige debat. Rådet vil gennem sine aktiviteter bidrage til, at viden aktiveres, og at strategier og løsningsmuligheder skabes.

5) Tidsperspektivet i aktiviteterne er vigtigt for at Rådets arbejde er relevant. Rådet kan i nogle tilfælde selv sætte dagsordenen for den offentlige debat - i andre bidrage til en igangværende debat. Men Rådet skal også være lydhør for, når andre opfatter et problem som aktuelt og presserende, og skal have øje for morgendagens temaer.

6) Rådet skal pege på problemer, muligheder og beslutningsbehov, snarere end at Rådet skal skabe færdige løsninger og stå for deres gennemførsel.

7) Teknologirådet bidrager til udvikling af metoder og metodeforståelse i teknologivurdering. Det gælder især metoder, der inddrager borgere, interessenter, brugere, medarbejdere, som er berørt af teknologien. Men også metoder til støtte for den politiske debat. Rådet skal engagere sig i metodeudvikling og –formidling i det internationale miljø, hvor kulturer kan mødes, skabe nye forståelser og formidle erfaringer.

8) Teknologirådet kan af egen drift gøre politikerne opmærksomme på problemer, de bør tage sig af, eller det kan påtage sig opgaver, som politikerne ønsker løst. Eller Teknologirådet kan støtte folkestyrets arbejde ved at skabe processer og resultater, så folkevalgte får viden og rådgivning.

9) Rådets arbejde skal spille en rolle som rådgivende strømpil for forskning og erhvervsliv, for at fremme en teknologiudvikling, der er i balance med det samfund, som teknologien skal fungere i.

10) Teknologirådet engagerer sig i internationalt samarbejde om teknologivurdering. De internationale netværk er vigtige kilder til inspiration, viden og samarbejde. Rådet har et ansvar for at bidrage til udviklingen af teknologivurdering i Europa såvel som globalt. Rådet kan påtage sig teknologivurderingsopgaver på internationalt niveau for derigennem at bidrage til udbredelse af teknologidebatten.

11) Bestyrelsen foretager ikke selv vurderingerne i projekterne, men indbyder andre til at deltage i projekterne og bidrage til projektets resultater og anbefalinger. Teknologirådets bestyrelse eller ledelse kan imidlertid udtale sig på baggrund af egne holdninger eller et projekts resultater. Bestyrelsen har ansvaret for at projekterne bliver tilrettelagt, sat i gang og gennemført, men holder sig udfra et ”armlængde princip” på afstand af selve processen.

12) I forbindelse med konkrete opgaver kan Teknologirådet gå i samarbejde med andre organisationer om opgavernes løsning - både for at sikre kvalitet i arbejdet og for at undgå dobbeltarbejde.

13) Rådet kan indgå aftaler om ekstern finansiering af aktiviteter, når Rådets uafhængighed er sikret, og når det ikke mindsker omfang og kvalitet af Rådets egne aktiviteter.

Teknologirådets arbejdsform

Emnevalg, metoder og kompetencer

Valget af emner, som Teknologirådet skal behandle, træffes af bestyrelsen på baggrund af en åben indkaldelse af ideer. Bestyrelsen, repræsentantskabet, sekretariatet, Folketingets medlemmer, regeringen, myndigheder, forskere, organisationer og borgere kan give ideer til projekter.

Et emne kan være velegnet til at blive taget op af Teknologirådet, når følgende emnekriterier er helt eller delvist opfyldt:

• Emnet skal have et teknologisk indhold. Det vil sige, at valget af teknik eller forholdene omkring teknikkens anvendelse skal indgå som væsentligt element. Teknologien kan være problemet eller løsningen.
• Der skal være et problem, en mulighed, en konflikt eller et behov for at tage beslutninger.
• Det skal være væsentligt for mange mennesker eller have afgørende betydning for en del af befolkningen.
• Timingen skal være rigtig.
• Der skal være en adressat, en veldefineret modtager, som - bevidst eller ubevidst - har behov for at emnet behandles.
• Teknologirådet skal have en rolle at spille. For eksempel fordi ingen andre tager emnet op, fordi det bedst belyses på tværs af faggrænser eller sektorer, eller fordi Rådet gennem sin uafhængige status eller arbejdsform kan bidrage med noget særligt.

Rådets internationale engagement kan styrke rådets evne til at formidle "early warnings" - det vil sige varsler om, hvad der vil blive relevante teknologiske emner i fremtiden og kan derfor styrke Teknologirådets funktion som udkigspost. Især samarbejde mellem teknologivurdering og teknologisk fremsyn (Technology Foresight) på internationalt niveau giver mulighed for indblik i fremtidens udbud af ny teknologi.

Projekter igangsættes af bestyrelsen på baggrund af en projektbeskrivelse, hvori der er taget stilling til projektets baggrund, ide, formål, metode, målgrupper og formidling, projektorganisation, tidsplan og budget.

Rådet benytter sig af forskellige typer af metoder til teknologivurdering. Det kan blandt andet være metoder, hvor:

• Eksperter kan foretage udredninger, som giver overblik over problemfeltet. Teknologirådet vil normalt sikre, at sådanne vurderinger laves i samarbejde mellem flere eksperter med forskellig tilgang til emnet.
• Interessenter kan inddrages i projekterne – f.eks. gennem workshops - hvor de kan udveksle synspunkter om emnet og eventuelt udvikle fælles visioner og løsninger.
• Borgere kan formulere målsætninger, visioner, krav og behov. Det kan ske i metoder, hvor deltagerne forholder sig til nutiden og formulerer visioner og handlinger, som kan bidrage til en bedre fremtid. Eller et panel af borgere kan eksempelvis i en konference udspørge et ekspertpanel og skrive et slutdokument, hvori de stiller krav til og formulerer målsætninger for anvendelsen af en teknologi.
• Politikere kan modtage rådgivning ved at deltage i planlægning af høringer, hvor de møder en række ekspertpaneler og har en grundig dialog med dem om de politiske aspekter af emnet. Eller de kan indgå i konferencer og seminarer under Rådets projekter.
• Deltagere i teknologivurdering kan få informationer og lejlighed til at debattere. Derved får de en baggrund for at foretage vurderingerne selv. Oplysning og kommunikation kan altså betragtes som en metode til at fremme befolkningens egne muligheder for at vurdere teknologien.

Teknologirådet bør samlet set råde over et bredt sæt af interne kompetencer for at kunne varetage sine opgaver:

• Der skal være overblik over teknologiske problemstillinger, sammenhængen mellem samfund og natur/medicin/teknik, og der skal være et vidensnetværk omkring Rådets arbejde. Både bestyrelsen, repræsentantskabet og sekretariatet bidrager til denne samlede kompetence.
• Der skal være et metodekendskab og kompetencer til at sætte aktiviteter i gang på en relevant og målrettet måde. Især sekretariatet og bestyrelsen skal være garanter for denne kompetence.
• Sekretariatet skal have evnen til at samarbejde og lede processer, så de skaber resultater af høj kvalitet.

Kommunikation, oplysning, formidling

Dialog, debat og oplysning er en forudsætning for den demokratiske indflydelse på, hvordan vi bruger teknologi og viden.

Teknologirådet bidrager til at dialog og debat om teknologi kan finde sted på et oplyst grundlag. Det sker bl.a. ved at skabe rammer og situationer hvor deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål, formulere problemer og sammen finde svar. Teknologirådet ser det ikke som sin opgave at servere viden som sandhed. Tværtimod er det centralt, også i Rådets bidrag til oplysning og debat, at fremme deltagernes muligheder for at kunne håndtere den usikkerhed, der er forbundet med viden.

Teknologirådet søger at fremme folkelig oplysning og debat om teknologi gennem samarbejde med organisationer, undervisningsinstitutioner og folkelige bevægelser. Derigennem kan der gensidigt skabes inspiration og ideer til udvikling af og samarbejde om oplysende aktiviteter. Teknologirådet skal ikke udvikle sit særlige bud på folkelig oplysning, men være med til at sætte væsentlige samfundsspørgsmål til debat med afsæt i de projekter og problemstillinger, Teknologirådet arbejder med.

Den brede befolkning er ofte en for upræcis målgruppe for Rådets initiativer. Problemstillingerne i de enkelte projekter, Teknologirådet arbejder med, vil ofte være af særlig interesse for nogle grupper i samfundet. Det være sig i kraft af f.eks. profession, arbejdsplads, interessefællesskab eller lokale forhold. At rette formidlingsaktiviteter mod sådanne målgrupper er oftest det mest effektive. Men Teknologirådet skal alligevel også tage initiativer til formidling, som kan stå som et tilbud til ”den interesserede borger”.

Teknologirådets projekter kan skabe sammenhænge, hvor folk mødes, debatterer og hvor deltagerne selv danner netværk til at følge op og brede debatten ud. Geografisk spredning gennem regional netværksdannelse kan være en metode i Teknologirådets projekter, hvis debatten skal løftes i landet som helhed.

Den mest effektive formidling opnås, hvis den er integreret i projektets processer. Gennem dialog mellem repræsentanter for befolkningen, eksperter og beslutningstagere skabes der viden om emnet, om hinandens synspunkter, fordomme nedbrydes, og der gives plads til fælles refleksion. En bevidst strategi for inddragelse og deltagelse i projekterne giver derfor en effektiv formidling. Rådet anvender denne strategi ved sammensætning af arbejdsgrupper, invitation til workshops, konferencer, høringer mm, og ved sammensætning af planlægningsgrupper i projekterne.

Rådets projekter kan være udgangspunkt for formidling i en form, som kan give anledning til ny debat. Men det er vigtigt at erkende, at ikke alle Rådets aktiviteter egner sig til bredere formidling, og nogle vil derfor være rettet mod specifikke adressater. Det er derfor vigtigt at afklare, hvilke målgrupper, der kan være for projektets problemstilling og resultat, udover den primære adressat.

Teknologirådet benytter sig af en række kommunikationsværktøjer, som understøtter Teknologirådets bidrag til oplysning og debat om teknologi.

• Rådet udgiver formidlingsprodukter, som udsendes til målgrupperne eller kan rekvireres fra Rådets forlag. Det kan for eksempel dreje sig om Rådets blad, nyhedsbrev, rapporter og pjecer. Langt hovedparten af Rådets formidlingsprodukter skal kunne hentes gratis på Rådets hjemmeside. Rådets emneområde er særdeles bredt og derfor er det vigtigt at sikre tilgængeligheden af Rådets produkter gennem Internet, for de mange potentielle brugere. Rådet benytter sig også af elektroniske nyhedsbreve for at sikre en opdateret information om Rådets aktiviteter.
• Pressen er en vigtig kanal for udbredelsen af Rådets resultater. Ofte består målgruppen af personer, der har travlt og som i forvejen ikke kan overkomme at sætte sig ind i det materiale, de modtager. Men de følger med i aviserne og nyhedsudsendelserne i radio og TV. Mange menneskers følelse af, om der foregår en debat på et område, er tæt knyttet til pressens behandling af emnet. Derfor er pressen et vigtigt redskab for at sætte dagsordenen for den offentlige debat. Rådet skal have et aktivt og dialogpræget samarbejde med pressen, som omfatter samarbejde om tema-indlæg, programmer, dækning af begivenheder, såvel som et mere traditionelt pressearbejde, baseret på pressemeddelelser, pressemøder, mm.
• Støtte til folkeoplysnings-aktiviteter kan fremme teknologidebatten. Det kan være i form af økonomisk støtte til afholdelse af arrangementer. Eller det kan dreje sig om at sørge for debatmateriale, overblik over foredragsholdere, litteratur, film mm.. Teknologirådet kan ad den vej formidle sine projekter. Rådet kan kun sjældent være tilstede og gennemføre debataktiviteter lokalt i et omfang, så det kan mærkes. Men Rådet kan skabe et grundlag for oplysningsaktiviteterne, så andre kan tage over og gennemføre dem.
• Rådet arbejder for et tæt samspil med Folketinget og regeringen omkring anvendelsen af Rådets resultater. Rådet kontakter derfor Folketinget direkte for at arrangere informationsmøder for Folketingets udvalg. Et tilsvarende samspil kan Teknologirådet have med andre politiske beslutningstagere i Danmark.

De grupper, der på kort eller lang sigt kan tage beslutninger og foretage handlinger, er vigtige adressater for Teknologirådet. Folketinget, regeringen og de eksperter og virksomheder, der udvikler og anvender teknologierne, bør derfor kende til Rådets vurderinger. Organisationer og bevægelser kan være centrale, hvis der skal ske forandring. Også befolkningen kan som samfundsborgere og forbrugere have indflydelse på udviklingen. Hvis et teknologisk område er internationalt i sin karakter, kan udenlandske miljøer også være adressat for Rådets aktiviteter.

Det er centralt for Teknologirådet, at formidlingen tager hensyn til modtagerne. Derfor må vurderingerne ofte formidles i en form og i et sprog, som er tilgængeligt for målgruppen, men således, at formidlingen er forsvarlig. Ofte er Rådet afhængig af andres formidling af resultaterne - f.eks. pressens - og dermed er der en risiko for, at budskabet nu og da forvrænges, men det er et grundvilkår, hvis Rådet vil skabe en aktuel debat.