Vi
har så småt vænnet os til overvågningen
i lufthavne, på banegårde, museer, i banker, offentlige
kontorer, parkeringskældre og i storcentre.
Men nye og stadig mere "lokale" anvendelser kommer til:
I HT busser, i taxaer, ved automater, i skoler, vaskerier, cykelskure…
Kameraerne
er ofte forbundet i avancerede systemer, der automatisk registrerer
bevægelser eller uregelmæssigheder, tænder for
båndoptagelsen og alarmerer den menneskelige vagt. Dermed
kan en enkelt vagt foran en væg af monitorer stå for
overvågningen af et meget stort område.
Dansikring, der er Danmarks største sikkerhedsfirma samler
informationer fra alle deres alarmer og kameraer over hele landet
i én central i Glostrup. Når en alarm indløber
kan personalet i vagtcentralen se en række elektroniske data;
hvor i bygningen der er problemer og hvilken type problem der er
tale om, og om nødvendigt kan man se med ved at kalde billederne
fra overvågningskameraerne frem på skærmen. Fra
alarmcentralen i Glostrup tilkaldes så lokale vagtfolk eller
politi i det områder, hvor problemet er.
Der
er sket en kraftig stigning i antallet af videokameraer, specielt
indenfor de sidste ti år, hvor videoudstyret er blevet langt
billigere. I sikkerhedsbranchen forventer man at stigningen fortsætter;
Dansikring forventer en fordobling i antallet af installerede kameraer
indenfor 5-7 år.
Det
er ikke en stigende kriminalitet, der ligger bag. Antallet af indbrud
har i årevis været svagt faldende.
England
har i enestående grad taget videoovervågning til sig.
Siden firserne er der i de engelske byer blevet opstillet over 300.000
kameraer, både af private butikker og indkøbscentre,
og af myndighederne til detaljeret overvågning af bykernen,
fodboldstadion, stationer, parker osv. Således registreres
eksempelvis nummerpladerne på alle biler, der kører
ind og ud af Londons centrum. På Londons undergrundsstationer
skal man lede længe for at finde et punkt, der ikke er dækket
af et kamera.
I England kan de mest avancerede systemer automatisk søge
efter ansigter, som matcher en database med fotografier af eftersøgte,
kendte kriminelle eller andre personer, som man af erfaring ved
kan volde problemer.
Det
virker, men…
Der er nogen uenighed om effekten af videoovervågning.
Erfaringen fra England peger på at antallet af forbrydelser
falder markant, når kameraerne installeres, men at effekten
muligvis aftager noget med tiden. Seriøse kriminelle finder
hurtigt ud af at maskere sig eller andre måder at omgås
kameraerne på.
Der også en vis bekymring for, at forbrydelserne blot rykker
til andre steder, der så er nødt til også at
anskaffe sig videoovervågning.
Overvågning
kan have en tilbøjelighed til i sig selv at skabe overtrædelser.
Misforhold og små uregelmæssigheder, som ingen ville
have bemærket tidligere, foreligger nu uafviseligt dokumenteret,
og systemet må følgelig forholde sig til det og afregne,
som reglerne byder det.
I
England har den massive brug af videoovervågning gjort det
til en af de hyppigst afslørede forbrydelser, at folk urinerer
på upassende steder.
På samme måde fører den intensiverede brug af
fartkontrol med fotofælder uvægerligt til at der falder
bøde for en masse overtrædelser, der tidligere ville
være set gennem fingre med, eller hvor bilisten eventuelt
kunne have sluppet med en advarsel og en brødebetynget snak
med betjenten.
Ligesom
megen anden teknologi har videoovervågning en tendens til
at være selvforstærkende. Som det engelske tidsskrift
The Economist spørger i en leder: Hvis de fleste bygader
er overvåget af intelligente videokameraer - hvem kunne så
tænke sig at bo på en gade uden?
Kameraer
erstatter mennesker
Den norske kriminolog Nils Christie påpeger, at tilstedeværelsen
af levende mennesker er den mest effektive måde at forebygge
forbrydelser - eller "uønskede handlinger", som
han foretrækker at kalde dem. Men vi fjerner mennesker og
erstatter dem med elektronik. Kontrolløren i toget, politibetjenten
på gaden, og personalet i butikken spares væk, og i
stedet kompenseres med forstærket elektronisk overvågning
til at håndtere de forbrydelser, der nu opstår i de
levende kontrollørers fravær.
Det er en anden situation, når nogen - måske, måske
ikke - ser gennem de elektroniske systemer, end når vi holder
øje med hinanden i kraft af at vi er tilstede. Politibetjenten
kan også være et tilbud om vejledning og assistance
- kameraet er udelukkende til kontrol.
Loven om TV-overvågning
I Danmark reguleres området af "lov om tv-overvågning",
der blev vedtaget i feb. 2000. Loven siger at private ikke må
overvåge offentlige steder, med mindre der er tale om tankstationer,
fabriksområder og butikscentre, og at det er dem, der har
rådighed over området.
Der skal skiltes tydeligt med det, både når private
og når offentlige myndigheder foretager TV-overvågning,
af egne lokaler og områder.
Hvis det er offentligt tilgængelige områder som veje
og pladser, er det kun det offentlige som må videoovervåge
- og det kan iøvrigt gøres uden at skilte med det.
En egentlig hemmelig videoovervågning må kun foretages
af politiet og kriminalforsorgen.
